Nyt udvidet producentansvar for emballage i Danmark

Den 1. oktober 2025 trådte et nyt og udvidet producentansvar for emballage i kraft i Danmark. I dette indlæg vil vi give dig et overblik over de grundlæggende elementer og forklare, hvad det udvidede producentansvar betyder i praksis for dig.
Kort fortalt betyder det udvidede producentansvar, at producenter og importører fremover skal finansiere indsamlingen og genanvendelsen af den emballage, de anvender eller bringer på det danske marked. Virksomhederne bliver altså ansvarlige for emballagen, når den ender som affald.
Producenter og importører skal tilmelde sig en kollektiv ordning, hvor der betales et gebyr, der dækker omkostningerne ved sortering af emballageaffaldet.
Det udvidede producentansvar gælder for al emballage, der bringes på det danske marked.
Hvorfor sker dette?
Det udvidede producentansvar indføres i Danmark for at sikre en mere ansvarlig håndtering af emballage gennem hele dens livscyklus. Samtidig er formålet at reducere mængden af emballage og fremme genanvendelsen hos de enkelte virksomheder.
Jo lettere emballagen er at genanvende, desto lavere bliver omkostningerne for virksomhederne. Det skaber et tydeligt incitament til at designe emballage, der er mere miljøvenlig.
Hvornår kan noget kaldes emballage?
Ifølge DPA defineres emballage således, “Emballage er alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producent til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, er også emballage.”
Desuden oplyser Miljøstyrelsen, at emballage opdeles i forskellige materialekategorier.
Hvem er omfattet?
Følgende typer virksomheder er omfattet af det udvidede producentansvar:
- Virksomheder, der producerer eller importerer emballage.
- Virksomheder, der importerer produkter med emballage, som følger med varen.
- Virksomheder, der har eget logo eller brand på emballagen, de stiller til rådighed. (Hvis emballagen bærer dit logo eller brand, er du ansvarlig).
Som udgangspunkt er den virksomhed, der først bringer emballagen på det danske marked, ansvarlig. Hvis jeres virksomhed ikke er en mikrovirksomhed*, og I køber og anvender emballage under eget navn, påhviler ansvaret jer. Det gælder uanset, om andre virksomheder – f.eks. producenten – har deres logo synligt på emballagen.
*Særligt for mikrovirksomheder gælder det, at hvis emballagen fremstilles i virksomhedens eget navn og med logo af en dansk underleverandør, bærer mikrovirksomheden ikke ansvaret. Du kan læse mere om definitionen af en mikrovirksomhed og deres rolle på producentansvar.dk.
Der betales og indberettes kun én gang pr. emballageenhed.
Skal jeg betale mere for mine emballageløsninger hos All Graphic efter d. 1. oktober 2025?
På nuværende tidspunkt kan vi desværre ikke give et entydigt svar. Mange producenter er fortsat i gang med at beregne de nye priser i forbindelse med producentansvaret, og eventuelle prisjusteringer vil derfor afhænge af både den konkrete opgave og dens omfang.
Hvis du ønsker en nærmere dialog om, hvad ændringerne kan betyde for netop din virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte os på nedenstående oplysninger. Vi står klar til at rådgive dig og finde den bedste løsning.
Bemærk: Dette opslag er udelukkende udarbejdet som generel information og må ikke betragtes som juridisk rådgivning. Vi tager forbehold for fejl og henviser til de officielle kilder for den fulde information.
Kilder: Dansk Industri (danskindustri.dk), DPA Dansk Producentansvar (producentansvar.dk), Miljø- og Ligestillingsministeriet (mst.dk).